Cleveland Clinic i USA Eric D. His et al. Rapporterede, at diagnosen af perifert T-celle lymfom (PTCL) i USA varierer meget, og ofte mangler vigtig fænotypisk information til fuldt ud at skelne lymfom. I betragtning af den kommende klassificering fra Verdenssundhedsorganisationen bør testhullet for udvalgte markører udfyldes. Nøjagtig diagnose bliver mere og mere vigtig, det vil bringe os ind i æraen med målrettet terapi af PTCL. (Clin lymfom myelom Leuk. 2017; 17: 193-200.)
Med uddybningen af forståelsen af den unikke population af perifert T-celle lymfom (PTCL), fortsætter subtype-specifikke forskningsmetoder med at dukke op, og nøjagtig diagnose bliver mere og mere vigtig.
Undersøgelsen opnåede data fra undersøgelsen af omfattende behandlingstiltag for perifert T-celle lymfom (COMPLETE) og gennemførte en metodologisk analyse af patienter med histopatologisk diagnose af PTCL. COMPLETE-studiet er et stort prospektivt kohortestudie af patienter med nyopstået PTCL i USA. Resultaterne viser, at 499 patienter blev indskrevet fra 40 akademiske institutioner og 15 forsamlingshuse. Et baseline vurderingsskema blev indsamlet i 493 sager, hvoraf 435 (88%) var tilgængelige til analyse. De mest almindelige diagnoser er PTCL, uspecificeret PTCL (PTCL-NOS), anaplastisk storcellet lymfom og angioimmunoblastisk T-celle lymfom (AITL). Hver patient vurderede i gennemsnit 10 (0-21) markører. CD30 evalueres rutinemæssigt, men ekspressionen af CD30 er inkonsekvent hos patienter, som ikke er anaplastisk storcellet lymfom. Kun 17 % af patienterne med PTCL-NOS evaluerede PD1-ekspression. CXCL13 er en mere følsom indikator for AITL. Ekspressionshastigheden for AITL-patienter er 84%, men kun 3% af PTCL-NOS-patienter har opdaget ekspressionen af CXCL13. Evalueringsresultaterne af follikulære hjælper-T-cellemarkører er forskellige blandt patienter i akademiske institutioner og samfund. Akademiske institutioner evaluerer oftere ekspressionen af PD1 hos patienter med AITL (62% vs. 12%, P = 0.01).
